Igen brand i et ubeboet hus på Østlolland
Der har været en del brande på Øst- og Midtlolland det seneste halve år, fortæller vagthavende ved Lolland-Falster Brandvæsen. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Brandvæsenet måtte rykke ud lidt før klokken 1 i nat.
Tagkonstruktionen på ejendommen på Sørupvej nummer 2, nær Sørup ved Røgbølle Sø, var næsten brændt væk, da Lolland-Falster Brandvæsen ankom til en brand natten til lørdag.
Alarmen gik klokken 00.40 og omhandlede en brand i et ubeboet hus, som der har været en del af i området på det seneste.
Det fortæller vagthavende ved brandvæsenet Jakob Petersen, der sammen med ni kollegaer fra Nysted og Maribo rykkede ud til branden.
- Det er måske et lille halvt år, hvor vi har oplevet de her brande. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor de brænder, men der har i hvert tilfælde været en del aktivitet, siger han.
Holdet brugte tre-fire timer på at få slukket branden, og den vagthavende skulle lørdag middag tilbage og tjekke efter, om der lå noget og ulmede.
- Men der var ikke fare for spredning, og huset havde stået tomt længe, siger han om ejendommen, hvis ejer bor på Sjælland.
Tilbage af bygningen er blot ydervæggene, og politiet skal undersøge, hvad brandårsagen kan være.
Læs mere i mandagens papirudgave af Folketidende.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker