Legepladsen er godkendt af myndighederne. Alt står forsvarligt fast, så nu venter de mange børn, der kommer til at få glæde af den, blot på, at der er nogen, som klipper snoren over, så den kan blive officielt indviet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Imponerende opbakning til ny legeplads i Toreby.
Rune MichaelsenRuneMichaelsen
OffentliggjortSidst opdateret
TOREBY Med omkring 250 medlemmer af Toreby Grænge Boldklub (TGB) er det rent ud sagt imponerende, når klubben - med TGB's støtteforening i ryggen - kan klippe snoren over og indvie en nye legeplads til de yngste på torsdag.
Pris for hele herligheden - omkring 200.000 kroner. Penge, som er kommet ind dels via et kommunalt bidrag på 100.000 kroner fra udvalget for kultur, fritid og bosætning samt et bidrag på 25.000 kroner fra Nordea-fonden.
Resten af de mange penge har klubben selv skrabet sammen med flid, hårdt arbejde, sponsorer og hjælp fra frivillige - ikke mindst fra støtteforeningen, der både har banket på dørene hos lokale virksomheder og private borgere.
- Og vi har mødt stor velvilje overalt, fortæller formanden for støtteforeningen, Morten Wilki, der naturligt nok glæder sig til torsdag klokken 17, hvor formanden for kommunens udvalg for kultur, fritid og bosætning, Martin Lohse (G), klipper snoren over og giver den nye legeplads nogle ord med på vejen.
Knap 100 kvadratmeter spritny legeplads venter børnene i Toreby - takket være både Guldborgsund Kommune, Nordea-fonden og et hav af frivillige, der har spyttet både i kassen og i næverne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Den "rigtige" indvielse
Annonce
Når det er sket, vil der forhåbentlig være en stor flok glade børn, der kaster sig over deres nye sted og foretager den sådan helt rigtige indvielse af legepladsen.
Morten Wilki tør også godt love, at der nok skal være både en sodavand, en pølse og en bid brød til de forhåbentlig mange, der møder frem til indvielsen.
Skrappe krav
De officielle krav, der skal opfyldes, for at en offentlig legeplads kan blive godkendt, er ret skrappe i vore dage, og det er ikke uden stolthed, at TGB's venner kan notere sig, at pladsen bestod inspektionen med bravour i første forsøg og uden så meget som en eneste anmærkning fra myndighederne.
- Vi fandt hurtigt ud af, at man ikke bare sådan lige kan bygge en legeplads, så vi allierede os med et professionelt firma, som har stået for alt det tekniske, så ikke en skrue eller møtrik vender forkert eller kan forvolde skade. Faktisk er kravene til godkendelse så skrappe, at vi måtte sige pænt nej tak til et ellers velbygget og flot udført legehus, som vi blev tilbudt.
Nej tak - desværre
- Vi turde simpelthen ikke tage imod det på grund af de meget restriktive regler, der er på området.
Morten Wilki har også stor ros til de teknikere hos Guldborgsund Kommune, der har været involveret i projektet.
Herfra har man mødt stor velvilje og smidighed til at få hele det store projekt til at fungere så gnidningsløst som muligt.
Weekend-arbejde
Annonce
De omkring 20 frivillige har i øvrigt brugt både aftener og weekender på at sikre det gode resultat, og også forældrenes børn har været flittige til at give en hånd med, så deres legeplads kunne blive klar til indvielsen på torsdag.
TGB's venneforening er naturligvis først og fremmest venner af boldklubben, men legepladsen er skam for alle og skulle gerne være med til at blive et naturligt samlingspunkt for børn i området. Bold-aktive eller ej.
Seneste artikler
Borgmesterens bedste råd: Tag ikke telefonen ved ukendt nummer
Ingen børn skal stå på sidelinjen: Fond giver stor donation
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Bridgerton-seriebanger på lollandsk
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland