Indkalder til demonstration ved rådhus
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Faglige organisationer holder demonstration ved rådhuset i Nykøbing på torsdag. Se her, hvad de er utilfredse med.
Drop omprioriteringsbidraget!
Sådan lyder opfordringen og overskriften for en demonstration, som de to faglige organisationer LO og FTF ifølge det seneste nyhedsbrev fra Lolland-Falsters Lærerforening har indkaldt til ved rådhuset i Nykøbing på torsdag, 12. maj, fra klokken 16 til 17.
Omprioriteringsbidraget blev indført i forbindelse med det seneste finanslovsforlig og pålægger kommunerne at spare, eller effektivisere om man vil, en procent af deres budgetter hvert år i de næste fire år. Penge, som ifølge Venstre skal bruges til at sikre, at der er råd til at prioritere og løfte den danske kernevelfærd.
Men ifølge nyhedsbrevet fra Lolland-Falsters Lærerforening vil det lokalt betyde, at Guldborgsund Kommune skal spare 74 millioner kroner i perioden fra 2016-2019.
- Det vil ramme velfærden meget hårdt i en kommune, der i forvejen er tvunget til store besparelser. Omprioriteringsbidraget er et alvorligt anslag mod det kommunale selvstyre, hedder det blandt andet i nyhedsbrevet.
Demonstrationen mod omprioriteringsbidraget, som altså er indkaldt af LO, der er paraplyorganisation for 18 fagforbund og repræsenterer 1,8 millioner medlemmer på landsplan, og FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, indledes med en velkomst klokken 16.
Derefter er der taler af borgmester John Brædder, Bodil Marker fra FOA og lærerforeningens formand Henrik Hansen. De to sidstnævnte taler ved demonstrationen også på vegne af henholdsvis LO og FTF.
Undervejs vil der være musik og sang, inden det hele slutter klokken 17.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned