Indleverede granater på genbrugsplads

Pladsmand Jan Nielsen viser den indleverede kasse med granaterne i. Foto: Jan Knudsen

Bomberyddere tilkaldt efter fund af granater.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Genbrugspladsen i Nakskov blev mandag eftermiddag ved 14-tiden lukket, da det blev opdaget, at nogen havde indleveret granater på pladsen.

De to granater lå i en Esselte-papæske til papir og var efterladt på "kemikalie-risten" på genbrugspladsen.

Personalet tog et fotografi af granaterne og sendte det til politiet, der beordrede pladsen lukket.

Politiet tog kontakt til bomberydderne , der mener, at granaterne er tomme, så genbrugspladsen kunne genåbne efter blot et kvarters lukketid. Bomberydderne er dog på vej mod Nakskov for at hente granaterne, oplyser pladsmand Heine Sørensen mandag eftermiddag.

Granaterne er blå, og de er påmalet "1902" og nogle rød-hvide sløjfer.

Pladsmand Jan Nielsen viser den indleverede kasse med granaterne i. Foto: Jan Knudsen
De to granater lå i en Esselte-papæske til papir og var efterladt på "kemikalie-risten" på genbrugspladsen. Foto: Jan Knudsen
Granaterne er blå, og de er påmalet "1902" og nogle rød-hvide sløjfer. Foto: Jan Knudsen
Granaterne er blå, og de er påmalet "1902" og nogle rød-hvide sløjfer. Foto: Jan Knudsen