Indstiller togdriften efter ulykke

Arkivfoto: Jan Knudsen

På Lollandsbanen er togdriften mellem Nykøbing og Maribo indstillet efter ulykke, oplyser trafikchef.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag klokken 12.27 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anmeldelse om, at en person var blevet påkørt af et tog.

Påkørslen skete ved jernbaneoverkørslen på Lindevej i Sakskøbing, og personen er afgået ved døden, oplyser politiets vagtchef Anders Dahl.

Al togdrift mellem Maribo og Nykøbing er blevet indstillet.

Det fortæller Erik Christensen, trafikchef hos Lokaltog.

I stedet er der indsat togbusser. Trafikchefen kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvornår togene igen vil køre på strækningen.