Indstiller togdriften i ni dage - erstattes af busser

Arkivfoto: Claus Hansen

Togpassagererne på Lollandsbanen skal forberede sig på en periode, hvor togene ikke kører.

Offentliggjort Sidst opdateret

Togpassagererne på Lollandsbanen kan snart se frem til en periode som buspassagerer.

Der kører nemlig ingen tog på hele Lollandsbanen fra fredag 9. maj til og med søndag 18. maj. Det oplyser Lokaltog, der driver Lollandsbanen, på selskabets hjemmeside.

Ifølge Lokaltog skyldes den togløse periode forskellige infrastrukturarbejder - blandt andet skal der udskiftes tre sporskifter og laves forskelligt arbejde på flere overkørsler.

I stedet indsætter man to togbus-ruter:

En rød togbus, som kører alle dage og standser på alle stationer undervejs med undtagelse af Avnede.

En grøn togbus, som kun kører i hverdagene og kun standser i Nykøbing, Sakskøbing, Maribo og Nakskov.

Her holder togbusserne

Nykøbing: Togbusstop på stationen

Øster Toreby: Movias stoppested på Sakskøbingvej / ved Linde Allé (Brovejen)

Grænge: Stationspladsen

Sakskøbing: Movias stoppested ved stationen

Maribo: Movia stoppested ved stationen

Ryde: Movia stoppested ved stationen

Søllested: Movia stoppested ved stationen

Avnede: Betjenes af taxa

Nakskov: Movia stoppested ved stationen

Hvis man skal til eller fra Avnede, skal man hverken med tog eller bus, men med taxa. Her er der planlagt syv daglige afgange i hverdagene. For kørsel udover de tidspunkter skal passagererne selv bestille taxa senest en time før ønsket afgang på telefon 5495 1111, skriver Lokaltog.

Du kan se hverdags-køreplaner for begge togbus-ruter samt taxa-planen ved at KLIKKE HER.

Du kan se køreplanen for togbusserne om lørdagen HER.

Du kan se køreplanen for togbusserne om søndagen HER.