Ingen grund til at frygte manglende kystsikring
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Jord og sand er alternativer til de fjernede bjælker.
I tilfælde af højvande og kraftig blæst kan borgere i Rødbyhavn stadig sove roligt om natten.
Det forsikrer formand for Det Lollandske Digelag, Søren Jensen, efter at flere folk i lokalområdet har undret sig over, at den tidligere kystsikring mellem Østre Kaj og Havnegade er fjernet.
- Rent sikringsmæssigt behøver man ikke være nervøs. Hvis der er optræk til noget, foregår det som regel over flere dage, og så får vi en varsling, som vi forholder os til, fortæller han og tilføjer, at de hurtigt ville kunne fylde området ved Østre Kaj op med sandsække eller andre forhåndenværende materialer.
Den tidligere sikring bestod af store bjælker gemt væk i et træskur, som man, hvis situationen bød det, skulle bære ud ved håndkraft og lægge for ved indkørslen til havnen som en slags spærring. Da bjælkerne, som i øvrigt aldrig har været brugt, var gået i forrådnelse, valgte man at fjerne dem i foråret.
Ifølge digeingeniør Svend Aage Sørensen er der ingen grund til at erstatte dem med nye.
- De udgjorde efterhånden en falsk sikkerhed, så vi har lavet en rationalisering og fjernet dem, forklarer han og påpeger, at der i 130 år endnu ikke har været grund til at spærre de to gennemkørselsveje mellem obelisken.
Skulle det ske, vil det ifølge digeingeniøren være langt hurtigere at køre et læs jord eller sand til stedet frem for at skulle bruge en formiddag på at bære bjælkerne, som når op til kote tre, på plads.
Om jorden så holder lige så godt som bjælkerne, er han ikke bange for.
- Ekstremt højvande varer i seks timer, før det begynder at falde, så det skal nok holde, siger han.
Svend Aage Sørensen nævner i øvrigt, at der ved færgelejerne stadig findes bjælker til kystsikring, og dem har man tænkt sig at bevare, fordi det er mest praktisk.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker