Netop nu er det højsæson for sammenstød mellem biler og især hjortevildt, som for eksempel rådyr. Et sammenstød kan være fatalt for trafikanterne, og dyret vil i de fleste tilfælde blive alvorligt skadet eller dræbt.
I de tilfælde, hvor dyret ikke dør, skal man som bilist selv tage affære. Men hvor man tidligere ringede til Falck eller politi, skal man i dag ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812. Centralen drives af Dyrenes Beskyttelse med støtte fra staten.
- Det handler om at gøre det bedste for dyret, uanset art. I nogle tilfælde vil det bedste være en aflivning på stedet, siger vagtcentralleder Claus Wiingaard, Dyrenes Vagtcentral. Han understreger, at 1812 kun skal anvendes, hvis man står med et dyr i nød, ikke hvis det drejer sig om en sulten kat.
Selv om et påkørt rådyr tilsyneladende frisk løber bort, vil det næsten altid være skadet og bør findes. Derfor sætter de også en eftersøgning med hunde i gang. Disse hunde er specielt trænet til at finde skadet hjortevildt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde