Grupper på op mod 50 skolelever slår sig hver eftermiddag og aften dag ned på McDonalds i Nykøbing.
Sådan en popularitet skulle man jo tro var herligt for en fastfood-restaurant, men sådan ser indehaver Christian Buhl Jørgensen ikke på det.
- Desværre er der en del af de unge gæster, der ikke ved, hvordan man skal opføre sig. McDonalds er en restaurant - ikke en skolefritidsordning, slår Christian Buhl Jørgensen fast.
Han og hans personale oplever skoleeleverne, som typisk går i femte, sjette og syvende klasse, som stærkt generende for de øvrige gæster.
- De larmer, fylder meget, taler respektløst, provokerende og uvenligt til personalet og andre gæster, og de har ind imellem en tumultagtig opførsel. Det gør både andre gæster og mine medarbejdere utrygge. Jeg tror egentlig ikke, at de unge bevidst opfører sig dårligt, men de ved åbenbart ikke, hvordan man skal opføre sig, når man er på en restaurant, konstaterer Christian Buhl Jørgensen.
Han har selv uden held forsøgt at løse problemet gennem seks-otte måneder, og nu har han kontaktet medarbejderne fra SSP - samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politiet - for at få hjælp.
For SSP-medarbejderne Jens Tang, May Bøgh Hansen og Bent Jacobsen er problemet med en stor gruppe børn/unge, der hænger ud og generer deres omgivelser ikke nyt. Men geografien er ny.
- Før hang de nede ved Klosterkirken, så på banegården og nu er de så rykket ind på McDonalds, fortæller May Bøgh Hansen, som har holdt de unge under opsyn i den senere tid og deler Christian Buhl Jørgensens opfattelse af deres dårlige opførsel.
- Vi har behov for, at forældrene begynder at interessere sig mere for, hvad deres børn laver på McDonalds. Det er nødvendigt, at de får forklaret spillereglerne af deres ansvarlige voksne og ikke kun af medarbejderne på restauranten, mener Jens Tang.
Bent Jacobsen er enig, men oplever også som politibetjent, at der er 20-30 unge, som ikke har forældre, som følger med i deres gøren og laden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde