I to år har projektet “Trygt Natteliv” skabt trygge rammer for de unge, der går i byen i Nakskov.
Bag projektet står ssp-Lolland, der håber, at kunne overføre succésen til Maribo.
Derfor har ssp-konsulent Henrik Andersen holdt et møde med værtshus- og diskoteksejerne i byen. De har alle tre givet tilsagn om, at unge under 18 år ikke skal befinde sig på hverken værtshuse eller diskotek efter klokken to om natten. Faktisk er Mimi Olsen på Munkstuen i lang tid gået endnu videre end de rammer, som bevillingsloven angiver.
- Jeg vil slet ikke have unge under 18 her. Hvis man ikke må udskænke til unge under 18 år, og de derfor ikke må drikke. Hvad skal de så på et værtshus? Ja, jeg spørger bare!
Michael Madsen fra Mona Lisa håndhæver 18-års reglen ved hjælp af de stempler, som diskoteksgæsterne får på hånden. Alle over 18 år får et sort stempel. Dem under får ikke. Dermed kan vagterne nemt sende de unge hjem.
Ssp-konsulent Henrik Andersen påpeger, at ansvaret i høj grad også ligger hos forældrene:
- Én ting er, at vi appellerer til værtshusene og diskoteket om at sende de unge hjem klokken to. Men forældrene skal også hente dem, så de ikke tager videre derfra. Kan vi få de helt unge væk fra byen efter klokken to, så er vi langt.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde