Rammen om de sunde aktiviteter var skabt af Maribo Boldklub i samarbejde med DBU (Dansk Boldspil Union) i regi af “Kom ud af PomFRITTEN”, der egentlig er et tilbud til sfo’er og handler om sund kost og motion.
- Normalt er projektet kun målrettet børn i sfo’er, men vi synes, at det kunne være sjovere at få alle de unge elever med - altså også alle dem der ikke går i sfo, fortæller Marina Pedersen, der er ungdomsformand i Maribo Boldklub.
Hun havde derfor kontaktet skolelederne på Sankt Birgitta og Blæsenborgskolen, og de var med på idéen med det samme.
Det medførte så, at cirka 240 elever fra de to skolers 0. klasser, 1. klasser og 2. klasser samt 10 centerelever i går var samlet til motion, leg og sund kost.
På mandag gennemføres en dag mere med samme koncept for skolernes 2. klasser og 3. klasser samt fire centerelever.
Annonce
Børnene skulle igennem i alt 10 forskellige poster med forskellige former for boldleg - og det skabte sved på panden hos de fleste.
- Man kan godt sige, at projektet på sin vis er en forsmag på et af elementerne i den ny folkeskolereform, fortæller Marina Pedersen.
I reformen er et element nemlig, at de lokale idrætsforeninger i større eller mindre grad skal inddrages i børnenes skoledag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned