(ingen overskrift)
Foto: Tegning: GHB Landskabsarkitekter
Tegning: GHB Landskabsarkitekter
Licitation på Marielyst torv 7. december.
Det nye torv i Marielyst kan alligevel godt nå at stå klar til turistsæsonen 2014.
Det glade budskab kommer fra formanden for erhvervs- og turismeudvalget Flemming Jantzen, efter at have holdt møde med projektlederen, kreativ direktør Jacob Fischer, GHB Landskabsarkitekter.
Den oprindelige plan lige fra arkitektkonkurrence blev udskrevet var, at projektet skulle stå klar til turistsæson 2014.
Men projekteringen har taget længere tid, og der har været adskillige dialogmøder med de berørte parter. Så meldingen gennem de seneste par måneder har været, at arbejdet var nødt til at blive delt op i to etaper en før og en efter turistsæson ’14.
- Det er og har været udvalgets ønske, at projektet blev færdigt inden turistsæsonen. Så jeg bad om, at få en tids- og arbejdsplan som imødekom ønsket, og det kan lade sig gøre under visse forudsætninger, siger Flemming Jantzen.
Forudsætningen er, at den strækning af Marielyst Strandvej, der er inddraget i projektet - det vil sige fra lidt før Bager Larsen og rundt i svinget ved Restaurant Rutebilen, bliver spærret i hele byggeperioden.
- Det vil give entreprenørerne bedre arbejdsvilkår, og de kan etablere oplægsplads på stedet.
- Det vil selvfølgelig være til ulempe for nogen, men det håber jeg opvejes af, at projektet bliver færdigt til turistsæsonen, siger Flemming Jantzen.
Desuden foregår arbejdet jo i vinter- og forårsmånederne, hvor ikke alle forretninger er åbne.
Selv om Marielys Strandvej bliver spærret på den strækning vil omkørsler lede til parkeringspladsen for enden af Marielyst Strandvej og til p-pladsen bag Østerøens Perle, så der fortsat er mulighed for at komme til butikkerne.
Varetilkørsdel til butikkerne inden for området vil der selvfølgelig også blive taget højde for, ligesom der kan ske forskellige justeringer afhængig af behov.
Udbudsmaterialet er ved at blive udarbejdet parat til udsendelse i november med licitation midt i december.
- Der er tale om en indbudt licitation med fire-fem entreprenørvirksomheder - også lokale, siger Flemming Jantzen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker