(ingen overskrift)

Foto: Arkivfoto

For første gang i fire år måtte Marielyst Strand se sig besejret i konkurrencen om at blive Danmarks bedste.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var et yderst tæt opløb, da Berlingske Rejseliv skulle finde vinderen af Danmarks bedste strand. Sølle 37 stemmer afholdt Marielyst Strand fra at snuppe titlen for fjerde år i træk.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er der ikke noget at gøre ved. Vi har haft titlen tre år i træk, og det er vi glade for. Og så er det bestemt heller ikke dårligt at være Danmarks anden-bedste strand, siger Henrik Gottfredsen, som er formand for Sydfalster Turist- og Erhvervsforening.

Årets vinder blev i stedet Søndervig Strand. Folkene bag Marielyst Strand har dog ikke opgivet håbet om at vinde titlen igen.

- Vi må prøve igen næste år. Det er svært at sige, hvorfor vi tabte i år. De andre konkurrenter har nok fået øjnene op for konkurrencen, siger Henrik Gottfredsen.

Hos kultur-, turisme- og bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune tager man nyheden med ophøjet ro.

- Det er selvfølgelig frygtelig ærgerligt, men måske er det godt nok. Det kan hurtigt blive en selvfølgelighed, hvis man er på toppen hele tiden, siger formanden for udvalget Martin Lohse og fortsætter:

- Det er sundt at blive udfordret, så jeg tror, det kan komme til at styrke stranden, og jeg er sikker på, at vi er tilbage på toppen næste år.

Men det er ikke sikkert, at man får chancen igen, Berlinske overvejer nemlig at droppe konkurrencen...

Læs meget mere i dagens udagave af Folketidende.