Intern 1.maj-kamp: - Sikke en weekend
Arbejdernes kampdag møder fortsat stor opbakning fra både partier og lønmodtagere i Nykøbing. Og der er i høj grad også noget at arbejde for, mener fagforeningsbosserne.
Arbejdernes kendingsmelodi, "Når et red flag smælder," lød højt og klart fra 3F Guldborgsunds lokaler på Herningvej i Nykøbing - med de røde fagforeningsfaner flagrende side om side.
Traditionen tro er fagforeninger og politikere samlet 1. maj, men i år sker det efter en særdeles hektisk weekend, hvor formanden for Fagbevægelsernes Hovedorganistation (FH), Lizette Risgaard, søndag morgen trak sig efter anklager om krænkende adfærd.
Det var en enorm, rød elefant, der blev italesat af morgenens allerførste taler.
- Sikke en weekend vi har haft, siger Klaus Svensson (S).
Han er medlem af byrådet i Lolland Kommune og nyvalgt kommuneudvalgsformand for FH Guldborgsund/Lolland.
En skæv beslutning
Talen, han stod med i hånden, var skrevet om fire gange, indtil han var klar over, at Lizette Risgaard ikke ville komme til Nykøbing og holde tale, som planen ellers var.
Det er helt skævt, hvad der er sket.
- Men selvfølgelig skal man ikke krænke nogen, understregede han.
Havde hun været til stede, ville hun have været sur over situationen med Store Bededag, og at den beslutning blev truffet udenom fagforeningerne, mener Klaus Svensson.
- Så det vil jeg også tillade mig at gøre opmærksom på. Selvom jeg er socialdemokrat, er jeg ikke enig i at fjerne den helligdag. Det er helt skævt, hvad der er sket. Men jeg oplever, at vores demonstrationer og indsats har gjort indtryk på politikerne inde på Christiansborg.
Han har sørget for at systematisere møderne med blandt andre Kasper Roug, der sidder i Folketinget for Socialdemokratiet, for at genetablere en god kontakt og sikre mere indflydelse.
Skal søge indflydelsen
Kasper Roug oplever, at tiden lige nu er præget af en kamp mellem fagbevægelserne mod Socialdemokratiet. Det vil det formentlig også være næste år, hvor Store Bededag er afskaffet. Men genopbygningsarbejdet skal i gang nu, understreger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned