Italienske arbejdere opfordres til ikke at rejse
Arkivfoto Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Indtil 6. marts har konsortiet bag byggeriet af den nye Storstrømsbro opfordret medarbejdere fra Italien til ikke at rejse hjem på besøg.
De omkring 80 italienere, som er i arbejde med byggeriet af den nye Storstrømsbro, har fået besked på, at de ikke bør tage en tur hjem til Italien. Og deres kollegaer som er hjemme på besøg i støvlelandet, må ikke komme til Danmark før tidligst 6. marts.
Tiltaget for at forebygge spredningen af coronavirus belv taget i tirsdags, fortæller Carlotta Magni, HR Business Partner i hos Itinera, der er en del af konsortiet Storstrøms Bridge Joint Venture til TV 2 Øst.
- Vi har fået et direktiv fra hovedkontoret hos Itinera i Italien, som siger, at rejser til og fra Italien er suspenderet. Derfor har vi sendt en mail ud til alle vores medarbejdere, at ind til 6. marts skal man undgå rejser til Italien.
Ud af de omkring 300 personer, som i øjeblikket arbejder byggeriet af den nye Storstrømsbro, er omkring de 80 italienere, som af og til er hjemme på besøg.
- Der er nogle som har familie i Italien, som rejser ofte – det må de ikke ind til den 6. marts. Det bliver mødt med forståelse, men nogle ser det også som en voldsom reaktion på den her situation, forklarer Carlotta Magni, som dog oplyser, at i særlige tilfælde får de italienske medarbejdere lov til at rejse hjem.
Det er ikke sådan, at de italienske arbejdere bliver kontrolleret om de rejser mellem Danmark og Italien. Hvis de vælger at rejse trods opfordringen, sker det på eget ansvar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned