Der er jagtsæson på fasaner, harer og råvildt - men der er også jagtsæson på borgere, der bor ulovligt i deres sommerhuse.Den jagtsæson begynder i morgen, fortæller DR Sjælland.
For fra den 1. oktober til den 31. marts må sommerhuset som udgangspunkt ikke anvendes til overnatning.
Men i modsætning til harer og fasaner, der skydes i tusindvis i jagtsæsonen, så nedlægges der faktisk ingen ulovlige sommerhusbeboere i jagtsæsonen fra 1. oktober til 21. marts.
Det erkender borgmestrene i to af landets største sommerhusområder, Odsherred Kommune og Guldborgsund Kommune.
I Odsherred siger borgmester Thomas Adelskov:
- Det er vanskeligt at opdage, og det har ikke den store fokus hos os.
Og i Guldborgsund lyder det fra borgmester John Brædder:
- Vi er ikke aktivt opsøgende på at overholde denne her lovgivning. Det har vi ikke kapacitet til.
Hvis sommerhusbeboerne ikke kan overbevise kommunen om, at de godt må bo hele året i deres sommerhus, så vil sagen blive sendt videre til politiet, og så kan politiet udskrive tvangsbøder, men sådan kommer det aldrig til at gå, lyder det fra Niels Erlandsen fra Danske Boligadvokater.
- Ligeså snart man når 1. april, så er forholdet lovliggjort, og så kan kommunerne ikke gøre noget effektivt, før de når 1. oktober. Derefter kan de sende et nyt brev ud til sommerhusbeboeren. Advokat Erik Frodelund, der rådgiver borgere på Familieadvokaten.dk er enig.
- Mange kommuner har totalt opgivet at gøre noget ved disse sager, mens andre kommuner sender en advarsel i løbet af efteråret, og så sker der ikke mere før næste efterår, hvor der blot kommer en ny advarsel, siger Erik Frodelund til DR Sjælland.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker