Japanerne spiser lollandske oste
Foto: Per Houby
Per Houby
Japanernes interesse for Lolland begrænser sig ikke kun til energiområdet. Allerede for over to år siden begyndte Knuthenlund et samarbejde med en japansk distributør. I dag sælger de to forskellige fåre- og gedeoste gennem distributøren i Japan til restauranter og til Isetan, der mest af alt kan sammenlignes med Magasin i Danmark. Samarbejdet kom i stand efter, at Knuthenlunds oste havde vundet førstepræmien i en international ostekonkurrence.
Susanne Hovmand-Simonsen, der ejer Knuthenlund, mener, at både hendes virksomhed og andre virksomheder i området kan drage stor nytte af japanernes fokus på alternativ energi på Lolland.
- Det har en afsmittende effekt på hele området, fortæller Susanne Hovmand-Simonsen.
Selv har hun tydeligt mærket den stigende japanske interesse det sidste år.
- Vi har haft besøg af rigtig mange japanere. Det sidste års tid har der i hvert fald været nogle hver anden måned, siger Susanne Hovmand-Simonsen.
Det er både repræsentanter fra virksomheder, der er i området for at kigge på alternativ energi, og turister fra Japan, der besøger Knuthenlund.
Hun håber i fremtiden på at udvide salget på det japanske marked og taler også med andre lollandske virksomheder om et samarbejde i Japan. Men eksporteventyret i Japan kræver også noget tålmodighed.
- Det går langsomt, men fremad. I Japan træffer man ikke beslutningerne så hurtigt, som man gør i Danmark, fortæller Susanne Hovmand-Simonsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde