- JEG ER KRAFTEDEME GLAD
Kasper Roug trak 1.035 personlige stemmer i Guldborgsund valgkreds og 4.745 på Lolland. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kasper Roug blev med 5.780 på Lolland-Falster valgets største stemmesluger lokalt.
LOLLAND-FALSTER: 6.278 personlige stemmer, det syvendehøjeste antal personlige stemmer i Sjællands Storkreds, tilgik Kasper Roug ved gårsdagens valg.
5.780 af dem kommer fra Lolland-Falster. Det betyder, at Kasper Roug kan fortsætte sit kandidatur i Folketinget.
- Det er jeg faktisk meget rørt over, at man giver mig den tillid. De fleste af mine kolleger er jo faktisk gået tilbage i stemmetal, så det, at mit stemmetal så går frem så massivt, og jeg får et valg som nummer fire ud af syv, er jeg meget rørt over. Det forpligter også at få sådan en cadeau og opbakning fra vores lokale vælgere. Derfor vil jeg fortsætte med at gøre mit absolut bedste. Så vil jeg også sige mange tak til alle, der har vist mig den tillid. Det er jeg meget ydmyg overfor, fortæller Kasper Roug, da Folketidende fanger ham hjemme i Maribo.
Især på Lolland har Kasper Roug trukket en hel del stemmer. Næsten halvdelen af stemmerne til Socialdemokratiet på Lolland, eller mere præcist 45 procent, har været med et personligt kryds til Kasper Roug på stemmesedlen.
Jeg er kraftedeme glad.
Kasper Roug (S)
På trods af at Socialdemokratiet på landsplan fik 50 mandater, to mere end ved folketingsvalget i 2019, var pladsen i Folketingssalen på ingen måde sikret for den lokale stemmesluger.
- Slet ikke da vi så de første tal, hvor vi kunne se de fleste socialdemokrater, der var siddende, at de gik markant tilbage. Så på den måde var vi slet ikke sikre. Så det kom meget an på, hvad man stemte på Lolland. Det er på grund af stemmerne på Lolland, at jeg blev valgt. Og så selvfølgelig de over 1.000 stemmer i Guldborgsund hjælper også en hel del på, at jeg bliver endnu mere sikker i sadlen, fortæller Kasper Roug.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker