Jetjagere på aftenøvelse

Arkivfoto Foto: ANDREW MEDICHINI/AP

I disse dage er der mulighed for, at der flyver militære jetjagere i luftrummet over Lolland-Falster i aften og nattetimerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Der er i denne uge en militær øvelse i gang, fortæller Erik Bøttger fra Værnsfælles Forsvarskommandos presse afdeling.

- Med udgangspunkt fra Skrydstrup, Fighter Wing Skrydstrup, øver man en såkaldt ”Forward Air Control”. Det vil sige, at soldater på jorden skal trænes i, at kommunikere med fly og guide fly hen til et specifikt mål på landjorden, hvor der simuleres et angreb.

Øvelsen vil forgå indtil den 17. marts.

Fighter Wing Skrydstrup i det sydlige Jylland er i dag hjemsted - og udgangspunkt - for den danske styrke af F-16 jagere og de mange mennesker, der dagligt arbejder med flyene.