Jobcentre lukkes ned
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lukning af jobcentre får stor betydning for arbejdsløse og personer i aktivering.
Regeringens seneste tiltag for at stoppe spredningen af covid-19 lukker også landets jobcentre ned, og medarbejdere sendes hjem, oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Jobcentrene vil køre med et nødberedskab, så det ikke får konsekvenser for folks ydelser. A-kasserne opfordres til at følge samme linje.
Et nødberedskab i landets jobcentre vil sikre, at borgere i Danmark fortsat kan søge om og modtage offentlige ydelser.
Lukningen af jobcentrene betyder imidlertid, at beskæftigelsesindsatsen suspenderes i en midlertidig periode. Alle planlagte samtaler aflyses, aktiveringstilbud sættes i bero, og der bliver ikke igangsat nye tilbud. Det betyder også, at borgerne i den kommende tid ikke skal leve op til kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og de fastholder deres ydelse som hidtil.
- Danmark er i en ekstraordinær situation. Vi skal stå sammen og passe på hinanden. Regeringen har taget ekstraordinære midler i brug, og det får også konsekvenser for landets jobcentre, som lukker ned. Men det må ikke gå ud over folks ydelser, og derfor kører jobcentrene videre med et nødberedskab. Ingen skal være bekymrede for, at de ikke får udbetalt dagpenge eller kontanthjælp den kommende tid, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde