Der er fint musikalsk besøg på Radio SydhavsØerne i morgen, fredag klokken 13. Det er sangeren Joey Moe, der kommer forbi til et live-interview om hans nye engelsksprogede album "Aurora". I forbindelse med interviewet vil han også give en live-version af et af de nye numre, "Heartbeat".
Og radioen har i den forbindelse valgt at invitere to gange to lyttere til at være med i studiet og overvære interviewet.
Vinderne findes i en konkurrence i radioen, og de to første vindere blev fundet i går, mens de sidste findes i eftermiddag, torsdag. Her skal man lytte godt efter på Radio SydhavsØerne ved 14.30-tiden, hvis man vil gøre sig håb om at vinde.
Joey Moe, der er søn af den kendte kor-sangerinde Lupe Moe, udgav senest en nattetrilogi på dansk, men nu er han altså vendt tilbage til at synge på engelsk, som han har gjort tidligere.
I de seneste år har han blandt andet hittet med numre som "Banger til min banger", "Gi' mig" og senest "Jeg falder for dig".
Det nye album viser ifølge Joey Moe selv en anden side af hans musikalske evner.
- Det er en anden side af min kreativitet, som mange endnu ikke kender til, og som jeg har haft behov for at dele med mine fans.
- Aurora betyder både nordlys, hvilket henviser til mine europæiske rødder, og derudover har titlen også betydningen daggry, hvilket symboliserer nyskabelsen af pladen – at albummet er engelsksproget er et statement af mine amerikanske rødder, fortæller Joey Moe i en pressemeddelelse.
Det nye album kom på gaden i mandags.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker