Jubilæumsfest på Torvet: - Det er da alligevel et par år siden
Flemming Pedersen fra Idestrup har købt bogen om Folketidende, Det stod i Folketidende, og fundet plads på Torvet i Nykøbing. Foto: Asger Andersen
Asger Andersen
Flemming og Eva er to er de abonnenter, som har fundet plads på Torvet i Nykøbing til Folketidendes 150-års jubilæumsfest.
Bordene er fyldt på torvet i dag, lørdag, og en af dem, som allerede har spist en pølse og drukket en øl, er Flemming Pedersen fra Idestrup på Falster.
Han er en af dem, som har holdt avisen i rigtig, rigtig mange år. Han startede med at abonnere, da han flyttede til Falster tilbage i 1970'erne.
- Og det er da alligevel et par år siden, siger han.
Flemming Pedersen kom til Torvet i Nykøbing, hvor Folketidende fejrer sit 150-års jubilæum.
- Jeg synes, at det er dejligt at få papiravisen, siger Flemming Pedersen fra Idestrup, der lige også har købt Folketidendes jubilæumsbog.
Øl i plastickoppen
En anden abonnent, der også nyder papiravisen dagligt er, Eva Hansen. Hun sidder ligesom Flemming Pedersen, men til forskel fra ham, så har hun endnu ikke fået fyldt bakken med pølser, der er dog stadig lidt øl tilbage i plastickoppen.
- Jeg elsker Folketidende, og jeg vil være ked af, hvis den holder op, siger hun.
I mere end ti år har hun holdt papiravisen, klokken ti fandt hun en plads på Torvet, og hun har ingen planer resten af lørdagen.
Udover én ting.
- Det kan være, at jeg senere skal have en af pølserne, siger Eva Hansen fra Nykøbing.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde