JULEHJÆLP SLÅR REKORD
Mange flere kan få julehjælp fra Dansk Folkehjælp i år. Organisationen har nemlig haft et rekordår. Arkivfoto: Jan Knudsen
jan Knudsen
Dansk Folkehjælp har samlet et rekordhøjt beløb ind til familier, som har behov for hjælp i julen. Men beløbet er også tiltrængt.
NYKØBING: Dansk Folkehjælp med i Nykøbing F. har haft et rekordår.
Hjælpeorganisationen har nemlig indsamlet mere end 21 millioner kroner ind til julehjælp.
Organisationen er landets største uddeler af julehjælp, og beløbet kan hjælpe næsten 13.000 familier.
- Hos Dansk Folkehjælp har vi blandt andet set, at omkring hver femte har søgt julehjælp hos os for første gang i år. Derfor er vi også meget stolte og taknemmelige for, at vi i samarbejde med erhvervspartnere og private bidragsydere har formået at samle et rekordhøjt beløb ind, siger konstitueret generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Peder Thorning.
Nødvendigt
Rekordindsamlingen er tiltrængt. Dansk Folkehjælp har fået næsten 19.000 ansøgninger fra familier, der har behov for hjælp i julen.
Det er en stigning på 11,5 procent sammenlignet med sidste år.
- Mange danske nødhjælpsorganisationer har ligesom os i år oplevet et massivt behov for julehjælp og har derudover bemærket, at nye målgrupper også har set sig nødsaget til at søge om en håndsrækning for at klare sig igennem højtiden, siger Peder Thorning.
Inflation og corona
Hvorfor så mange netop har søgt julehjælp i år, mener konstitueret generalsekretær for Dansk Folkehjælp, Peder Thorning, kan have flere forklaringer.
- Der er mange årsager til det stigende fattigdomsproblem, vi oplever i Danmark i disse år - herunder efterdønningerne af coronakrisen, den aktuelle inflation og prisen på energi.
Der er mange årsager til det stigende fattigdomsproblem, vi oplever i Danmark i disse år - herunder efterdønningerne af coronakrisen, den aktuelle inflation og prisen på energi.
Peder Thorning
Derfor har Peder Thorning et klart budskab til den nye SVM-regering.
- Vi forventer, at den nye regering vil kigge alvorligt på problemet og fremføre langsigtede og holdbare løsninger til gavn for de mest udsatte i samfundet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned