Så er vinderen af hovedpræmien i folketidende.dks julekalender-konkurrence fundet. Den heldige vinder af en helt ny iPhone 5 blev Helle Sandgreen Jensen fra Systofte ved Nykøbing, og det er hendes datter nok glad for.
Helle Sandgreen Jensen kunne nemlig fortælle, at hendes 18-årige datter havde ønsket sig en iPhone 5 og fik nogle penge i julegave til at købe sig en. Men pengene rakte ikke helt, og derfor var hun forleden på vej ind i en forretning for at købe en på afbetaling.
- Men da hun kom derhen, havde forretningen lukket, så det var jo meget heldigt. Nu får hun lov at købe denne her til en fordelagtig pris i stedet, og så tror jeg, at jeg vil købe en anden og lidt mindre avanceret smartphone til mig selv, forklarede den glade vinder.
- Jeg syntes, at det var rigtig hyggeligt med julekalenderen, men jeg havde faktisk helt glemt konkurrencen igein, indtil I ringede og fortalte mig, at jeg havde vundet, tilføjer hun.
Helle Sandgreen Jensen fik præmien overrakt af folketidende.dks onlinechef Michael Mistarz Benzon, der også kunne oplyse, at 2.267 brugere havde tilmeldt sig julekalenderen, og det gennemsnitlige antal deltagere, som på daglig basis var inde for at besvare dagens spørgsmål var 1.339.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned