Jyske Bank købte Spar Lolland for nul kroner
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kammeradvokatens redegørelse om Spar Lollands konkurs lagt frem.
Nu kan enhver forvisse sig om, at det var korrekt, at den pris, som Jyske Bank måtte betale for Sparekassen Lolland, var nul kroner.
Det kan man se på Spar Lollands hjemmeside, hvor kammeradvokatens redegørelse om konkursen er blevet offentliggjort for bankens aktionærer og kunder.
Den fem sider lange redegørelse indeholder en gennemgang af, hvordan konkursen foregik, hvilket har været fremme i medierne i længere tid. At Spar Lolland selv indgav konkursbegæringen, da det stod klart, at banken ikke var til at redde, da Finanstilsynet påbød nedskrivninger for 289 millioner kroner.
Men den rummer endvidere flere konkrete tal, som ikke før har været fremme.
Det fremgår således af redegørelsen fra advokatfirmaet Poul Schmidt, at Sparekassen Lollands aktiver, som blev overdraget til Jyske Bank blev gjort op til en værdi af 11,8 milliarder kroner. Dette beløb dækker over Sparekassen Lollands kassebeholdning, tilgodehavender, udstedte garantier, obligationer, aktier og andre kapital-andele, grunde, bygninger, biler, kunstværker og døgnboksindbetalinger.
Jyske Bank har påtaget sig at dække rimelige omkostninger til konkursboet med op til to milioner kroner.
Overtagelsen af sparekassens forpligtelser, de såkaldt efterstillede kreditorkrav, er af kammeradvokaten gjort op til 12 milliarder kroner.
- Disse ikke efterstillede kreditorer opnår fuld dækning for deres berettigede tilgodehavender hos Sparekassen Lolland A/S via den indgåede overdragelsesaftale med Jyske Bank, hedder det i kammeradvokatens redegørelse.
Næste redegørelse fra konkursboet vil blive sendt senest 28. maj i år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde