Af Jakob Poulsen og Sandra Nielsen
Et eller andet sted i Nysted går der måske en nyslået mangemillionær rundt.
Halvdelen af den store førstepræmiepulje fra lørdagens Lotto-spil er nemlig vundet på en kupon, der er købt hos Anne-Maries Boghandel i Adelgade i Nysted, oplyser Danske Spil.
Puljen på mere end 16 millioner kroner bliver delt mellem Lotto-spilleren fra Nysted og en spiller, der har spillet via et Plus-abonnement, og de får hver 8.147.122 kroner.
Det er så vidt vides en af de største Lotto-gevinster, der er vundet på Lolland-Falster i flere år.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt vinderen fra Nysted allerede har meldt sig, men han eller hun vil som alle andre, der vinder gevinster på over 1,5 millioner kroner, blive tilbudt millionærrådgivning af Danske Spil.
Beskeden om den store gevinst nåede Anne-Maries Boghandel i går, og her skabte det stor glæde hos butiksassistent Marie Jensen, der tog imod opkaldet.
- Jeg blev helt euforisk, fortæller hun og tilføjer, at vinderen endnu ikke har henvendt sig i boghandelen. Danske Spil har heller ikke hørt fra den heldige endnu.
Ifølge Marie Jensen er det tredje gang på 10 år, at der bliver vundet en større Lotto-gevinst på en kupon, der er købt hos Anne-Maries Boghandel.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned