Kænguru-mysteriet: Hvor mange lever frit på Lolland?
Kænguruerne lever formentlig livet frit flere steder på Lolland. Privatfoto
Lolland
Der kan muligvis leve flere kænguruer frit på Lolland
LOLLAND-FALSTER: Den kænguru, som Stine Friis Clausen og Thomas Clausen forleden observerede i deres have i Nakskov, er formentlig den samme kænguru, der blev spottet for lidt over en måned siden blot syv kilometer fra Nakskov i Købelev.
Her var Leif Kristiansen nemlig ude at gå en aftentur, da han stødte på kænguruen, der øjensynligt lever livet på Lolland.
Er der flere kænguruer?
Men spørgsmålet er, om det er den eneste kænguru, der springer rundt på sydhavsøen.
Cirka halvtreds kilometer fra Købelev ligger Øster Ulslev, hvor Pia Errebo bor. Tilbage i januar skrev Folketidende om den kænguru, som hun ofte så i sin have, og som hun havde set i flere år.
Og da Folketidende taler med hende søndag, har hun også selv undret sig over, at der skulle være en kænguru, der springer rundt ved Nakskov.
Det er der en særlig grund til.
- Den som kommer her, har jeg set for cirka tre uger eller en måned siden. Der stod den oppe på vejen, siger Pia Errebo.
Det lader altså til, at der kan være to forskellige kænguruer, der springer rundt på Lolland. I hvert fald blev der spottet en kænguru i Købelev og en i Øster Ulslev cirka på samme tidspunkt.
Lad den være
Selvom det kan være et noget atypisk syn at se en kænguru i forhaven eller på sin aftentur, så skal man ikke forstyrre den.
Det slog biolog fra Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang, fast, da Folketidende talte med hende tidligere i år.
- Man skal holde sig langt væk fra den og lade den være i fred, for det er usandsynligt, at man kan fange den, og man stresser den blot ved at prøve, sagde biologen.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker