Kænguru-ø forundrer biolog: - Det er godt nok usædvanligt
Pia Errebo så en kænguru i sin have ved Øster Ulslev på Lolland i juli. Kænguruen har været i følge Pia Errebo været i eller omkring Øster Toreby i længere tid. Privatfoto
Privatfoto
Biolog i Dyrenes Beskyttelse mener, at det er meget usædvanligt, at der formentlig lever flere kænguruer frit på Lolland. Og hun har særligt én opfordring til dem, der ser en kænguru.
Selvom der er 14.000 kilometer mellem Nakskov og Australien, lever der et dyr på Lolland, som de fleste forbinder med landet down under.
I lørdags hoppede en kænguru nemlig rundt i Nakskov, og for lidt over en måned siden blev den spottet i Købelev.
Men der er måske ikke en, men to frit-levende kænguruer på Lolland.
Nogenlunde samtidig med, at der blev taget billeder af en kænguru i Købelev, blev en kænguru nemlig også set springe rundt i Øster Ulslev, næsten halvtreds kilometer derfra.
Biolog fra Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang, undrer sig over, at der er mere end et springende pungdyr på sydhavsøen.
- Det er godt nok usædvanligt, at der skulle være to kænguruer på Lolland, siger hun.
Selvom det er usædvanligt, at to kænguruer øjensynligt har fundet sig til rette på Lolland, mener biologen, at det er "meget usandsynligt, at der kommer en bestand."
Klarer vinteren
Kænguruer kan dog sagtens klare sig i sommermånederne på Lolland, de kan i følge Anne Sofie Meilvang både leve af urter, bark og græs, men også de danske vintre kan det modstandsdygtige pattedyr håndtere.
De seneste par år, har vintrene ikke været så hårde, og hvis det samme er tilfældet, når vinteren igen kommer, skal kænguruerne nok klare sig endnu et år i den lollandske natur, men hvis det bliver rigtig koldt, kan kænguruer få frostskader, vurderer biologen.
Det er dog hverken føden eller klimaet, men billister, Anne Sofie Meilvang er mest bekymret for. Der er nemlig en risiko for, at kænguruerne bliver kørt ned.
Hold jer fra den
Hvis man ser en kænguru, kan man få den indskydelse, at man burde fange den, men det fraråder Anne Sofie Meilvang. I stedet opfordrer hun til, at man tager kontakt til politiet.
- Det stresser kænguruen, hvis man prøver at fange den. Både en selv og dyret kan komme til skade, hvis man prøver, siger Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse.
Klik på kortet og se, hvor kænguruen er blevet spottet, og hvornår.
Hvis du har set en kænguru på Lolland, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til aan@ftgruppen.dk.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker