Kaffeklub kæmper for en kickstart af broen
Tre ud af fire medlemmer af Kaffeklubben. Fra venstre til Højre: Marcus Knuth, Lennart Damsbo-Andersen og Kasper Roug. Foto: Oliver Jensen
Oliver Jensen
Lokale folketingspolitikere står sammen og presser på for et snarligt spadestik til en ny Storstrømsbro. Det er nødvendigt, siger de i kor.
- Man føler sig jo hensat til Østeuropa før Murens fald, når man kører på Storstrømsbroen.
Kommentaren falder fra folketingspolitiker Lennart Damsbo-Andersen (S) ved folkemødet for en ny Storstrømsbro.
Man fristes da også til at drage en parallel til tiden omkring Berlinmuren og de ikoniske ord “Tear down this wall” fra Ronald Reagan, daværende amerikansk præsident, når man står ved Masnedø Fortet med kig til Storstrømsbroen.
Sammen med de lokale folketingspolitikere Kasper Roug (S) og Marcus Knuth (V) havde de tre søndag en fælles stand på Folkemødet på Masnedø, hvor de udtrykte deres fælles kamp for et snarligt spadestik til en ny Storstrømsbro.
- Nogle gange kan vi jo godt føle, at man har en tendens til, at man glemmer os her sydpå. Det er derfor vigtigt, at vi ikke giver op, for det kan fandeme ikke være rigtigt, at vi skal vente med en ny bro til 2024, sagde Kasper Roug.
- Personligt ser jeg gerne, at broen bliver fremskudt, men i sidste ende er det en finansiel beslutning. Det er dog mit klare indtryk, at Claus Hjort (finansministeren, red.) lytter til os, så det er stadig værd at kæmpe for sagen, tilføjede Marcus Knuth.
René Christensen (DF) sidder også med i den lokale kaffeklub på Christiansborg, men han havde ikke mulighed for at deltage på folkemødet.
Læs mere om folkemødet på Masnedø i Folketidendes avis mandag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned