Kan ikke klare bryllupspresset

Henrik Høegh (V) Arkivfoto Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Bryllupsturismen har optur på Lolland, men politikere har betænkeligheder

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND En imponerende domkirke, store slotte, smukke sandstrande og skønne skove. Lolland har meget, der kan friste et brudepar, og det kan give gode indtjeningsmuligheder for det lokale forretningsliv.

- I har nogle herlighedsværdier, som ikke mange andre byer har, sagde byudviklingsekspert Torsten Bo Jørgensen, da han i 2018 kom med forslaget om at lave Maribo til en bryllups-by.

I den ånd er et nystartet bryllupsfirma fra Holeby begyndt at skaffe internationale bryllupper til øen. Men når brylluppet skal stå, skal politikerne rykke ud som giftefogeder. Mange har dog skruet ned, da vielser foregår på lørdage, hvor de gerne vil have tid til familien.

- Jeg udelukker ikke en god erhvervsmulighed. Men hvis det her går op i gear, må vi tage en diskussion om, hvordan vi håndterer det. Vores administration skal også kunne følge med. Alt skal klappe på sådan en dag, og det stiller store krav til os, siger viceborgmester Henrik Høegh (V), der også er bekymret for Las Vegas-tilstande og proforma-bryllupper.

- Jeg har selv stået i sådan en situation, hvor man fornemmer, at der ikke er helt rent mel i posen. Og det har jeg det altså skidt med. Det skal vi helst undgå.

Læs også artiklerne "Kappeklædt giftefoged" - "Sagde nej til faldskærmsbryllup" - "Brudepar er vilde med borgmesterkæden" - "
Havde glemt at bestille bryllup hos kommunen" - "- Da vi solgte rådhuset, stoppede jeg med at vie" - "Reciterer speciallavet digt til brudeparret" -
"Nybegynderen slog rekorden i 2019" og "- Offentlige institutioner skal ikke kunne sige nej" i mandagens Folketidende