Kasper Roug skal i Folketinget
Arkivfoto. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Lolland får alligevel en repræsentant på Christiansborg.
Ved det seneste folketingsvalg fik Kasper Roug, der stillede op for Socialdemokraterne i Lolland-kredsen, ikke stemmer nok til en plads i Folketingssalen, men nu skal han alligevel være Christiansborg-politiker.
Kasper Roug skal nemlig være barselsvikar for partifællen Astrid Krag, der venter barn til december.
Det var en glad, men også noget overrasket Kasper Roug, Folketidende fangede tirsdag formiddag. Han havde nemlig først fået overdraget beskeden om en plads på Christiansborg tyve minutter tidligere via en sms, mens han gik rundt i Berlins gader.
- Det er helt fantastisk. Jeg glæder mig virkelig til at prøve kræfter med politik på Christiansborg, lyder det fra Kasper Roug.
Han ved endnu ikke, hvornår han skal tiltræde som vikar eller hvor længe vikariatet præcist vil varer. Astrid Krag har mulighed for et års barsel, men om vikariatet varer så længe vides altså ikke.
Kasper Roug, der er født og opvokset i Nakskov, fik i alt 4.257 personlige stemmer ved valget, og var den absolutte stemmesluger i Lolland-kredsen med hele 3.768 stemmer.
Og det er da også Lolland-Falster der vil være udgangspunktet for Kasper Rougs kommende arbejde på Borgen.
- Jeg glæder mig til at varetage Lolland-Falsters interesser og i det hele arbejde for området her, siger han.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker