- Kim Larsen bragte mig til Rottefælden
Sidste gang Flemming Krøll mødte Kim Larsen, var da han optrådte i september 2017 på Nykøbing Teater. Foto: Privatfoto
Privatfoto
Flemming Krøll mindes masser af sjove oplevelser med Kim Larsen.
- Det er så trist, at han er væk. Ingen dansk musiker havde så stort et bagkatalog som Kim Larsen, siger Flemming Krøll.
Tilbage i sommeren 1992, da Flemming Krøll havde Larsens Plads i Marielyst, havde han booket Kim Larsen og Bellami til koncert, og det blev begyndelsen på både mange oplevelser og et spark imod Rottefælden i Svendborg.
- I forbindelse med koncerten i Marielyst lærte jeg Kim Larsens manager Frank Steen at kende, og den korte version er, at da revyen Rottefælden i Svendborg ikke kørte særligt godt, var det på Kim Larsens opfordring Frank Steen fik mig lokket til at overtage Rottefælden, som jeg drev fra 1995 og fire sæsoner frem.
- Kim Larsen var på det tidspunkt flyttet til Odense, og jeg har masser af glade minder og sjove oplevelser fra den tid, når Frank Steen og jeg gik ombord på Kim Larsens turnebus og tog med ud i landet til koncerter og fest.
Flemming Krøll kan også fortælle, at Kim Larsen var en stor fan af Olsen Banden filmene.
Det resulterede tilbage i starten af nullerne i at Flemming Krøll, den lokale nu afdøde Impresario Ole Mortensen og Frank Steen, som heller ikke er mere, skaffede sig kostumer og optrådte som Egon, Benny og Kjeld for Kim Larsen i garderoben under Nykøbing Teater til stor morskab for alle parter.
Sidste gang Flemming Krøll mødte Kim Larsen, var da han optrådte i september 2017 netop på Nykøbing Teater.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde