Kiosk skal være café
Havnekiosken som den så ud, da den blev sat til salg. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Det er slut med håndbajere og smøger i Havnekiosken i Stubbekøbing.
Avisen har tidligere omtalt at kiosken på havnen i Stubbekøbing er lukket. Men nu er det blevet besluttet, at den i stedet vil blive åbnet igen næste forår som en café.
Bag café-planerne står Lars Jørgensen, der har købt bygningen. Han er nærmeste nabo til Havnekiosken, idet han har sit firma Jørgensen Dæk på Dosseringen.
Overtagelsen sker officielt med virkning fra 15. august i år, og man er allerede ved at rydde op i kiosken.
- Bygningen skal sættes i stand udvendigt i den kommende tid. Til vinter skal den så renoveres indvendigt, og cafeen skal være klar til at åbne 1. april næste år, fortæller den nye ejer Lars Jørgensen.
Den nye ejer tror bestemt på, at der er et publikum til en café på Stubbekøbing Havn.
- I dag kan de mange sejlere, der kommer, kun få grillmad (fra Marinaens Køkken, red.). I cafeen vil de kunne købe sandwich, kaffe og øl, for eksempel fra Krenkerup. Og det bliver fadøl, ikke flaskeøl, understreger Lars Jørgensen.
Han tilføjer, at cafeen i stil skal minde om Vivaldi-cafeerne, der findes i en række byer rundt om på Sjælland.
Lars Jørgensen slår fast, at der skal ansættes personale til den daglige drift af cafeen på havnen.
- Ja, jeg skal have noget hjælp, siger han.
Læs mere i dagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker