Klagesager bremser mølleplaner
Foto: Peter Klindt. Polfoto
Peter Klindt/POLFOTO/arkiv
To måneder er gået, siden byrådet vedtog en vindmølleplan, men der vil gå lidt tid endnu, før Guldborgsund Kommune behandler ansøgningerne.
Det skyldes, at kommunen afventer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse på to klager over vindmølleplanen, som åbner for kæmpe-vindmøller i to områder ved Skørringe og Vennerslund på Falster.
- Man kunne godt arbejde videre med konkrete projekter, men det vil være for egen risiko. Fra vores side kommer der ikke til at ske mere, før klagesagerne er afgjort, siger Dennis Grønbæk Christensen, byplanlægger hos Center for Teknik & Miljø.
Var der ikke modtaget klager inden fristen i mandags, kunne forarbejdet pågå allerede nu, tilføjer han.
Ifølge den ene klage har kommunen forsømt at lave vurderinger af kæmpevindmøllers påvirkninger af fredede naturområder samt flagermus og fugle. Ifølge den anden klage er vindmølleplanen vedtaget på mangelfuldt grundlag på grund af metoden, hvormed vindmøllers afstand til naboer er beregnet.
Guldborgsund Kommune ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere klagerne.
Dennis Grønbæk Christensen fortæller, at man ikke har fået ansøgninger om etablering af kæmpe-vindmøller.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker