KLAR MED BLITZEN: HER VAR DER GEVINST
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
Der var tirsdag hastighedskontrol på Lolland. Mand blev også sigtet for spirituskørsel.
Politiet nappede tirsdag flere fartbilister og en enkelt spiritusbilist.
Spiritusbilisten viste sig at være en 48-årig udenlandsk mand, som heller ikke havde et kørekort.
Han blev standset af politiet tirsdag klokken 21.10 på Ved Dampmøllen i Nakskov.
Politiet sigtede ham for spirituskørsel og for kørsel uden førerret.
Det skriver politiet i sin døgnrapport.
To klip
Desuden oplyser politiet, at der tirsdag også blev blitzet ni fartbilister under en hastighedskontrol på Maribovej ved Nakskov.
Her var politiets automatiske trafikkontrol opstillet fra klokken 15.50 til klokken 19.50.
380 bilister passerede kontrollen i tidsrummet, og ud af de ni, som kørte for stærkt, blev der givet to klip i kørekort.
Den hurtigste bilist kørte 70 kilometer i timen, hvor man maksimalt må køre 50 kilometer i timen.
Hastighedskontrollen var også på arbejde tidligere på dagen på Maribovej ved Nakskov mellem klokken 14.57 og klokken 15.20. Her passerede 48 bilister, men alle kørte pænt.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker