Klar til at starte byggeri på Ritz-grund til februar
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
Bo-Hus A/S går i gang med fundament og råhus på Torvet i Nykøbing - uden at have endelige aftaler om brugen af ejendommen på plads endnu.
Til februar går folkene fra entreprenørfirmaet Bo-Hus A/S i Nykøbing for alvor i gang med byggeri på den såkaldte Ritz-grund på adressen Torvet 4 i Nykøbing.
Der skal graves og støbes fundament, og efterfølgende går man i gang med at bygge selve råhuset.
Det sker uden, at Bo-Hus A/S og direktør Bo Jørgensen har endelige aftaler på plads om den fremtidige anvendelse af den efterhånden uhyre omtalte ejendom, der har ligget hen som byggetomt efter en brand helt tilbage i 2003. Siden da har der været skiftende ejere og diverse projekter - men ingen konkret handling.
Det lover Bo Jørgensen altså nu, efter at han har overtaget ejendommen.
- Der har været - og er - mange forskellige idéer og henvendelser om, hvad man kan bruge ejendommen til. Jeg har fra start sagt, at jeg ville komme i gang med at få gjort noget ved byggetomten i begyndelsen af 2017. Og det holder vi fast ved - uanset om der er afklaring om anvendelsen eller ej, siger Bo Jørgensen.
- Jeg er sikker på, at der nok skal vise sig muligheder. Især når vi først får en bygning på grunden, tilføjer han.
Den endelige udformning og indretning kommer selvfølgelig delvist til at afhænge af, hvad huset skal bruges til. Men der bliver under alle omstændigheder tale om et byggeri, der kan lukke masser af lys ind på den snævre grund og i lokalerne, tilføjer Bo-Hus direktøren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde