På en ekstraordinær kredsgeneralforsamling i Socialdemokraterne Lolland lørdag, blev det udarbejdede, kommunalpolitiske valgprogram godkendt.
Desuden blev de opstillede kandidater godkendt, og der blev givet dispensation til den 33-årige Heino Knudsen fra Nakskov, der er kendt som håndboldtræner og i det civile liv er markedskonsulent hos Celf.
- Heino Knudsen opfylder ikke partiets krav om mindst et års medlemsskab. Han har tidligere været medlem og fik dispensation, fortæller socialdemokraterne spids- og borgmesterkandidat Holger Schou Rasmussen.
Selv føler Holger Schou Rasmussen, der - som han fortalte på generalforsamlingen - netop har investeret i tre nye skjorter og barbergrej - sig klar til valget.
Indkøbet var et ønske fra nogle gruppemedlemmer, der nu er imødekommet, forklarede topkandidaten.
Holger Schou Rasmussen slog fast, at det bliver en spændende valgkamp:
- Der er mange af vores politiske modstandere som gør sig forhåbninger om at vælte et rødt flertal. Det tror jeg ikke på, at de kan, hvis vi står sammen. Ved I hvorfor? De har ikke vores politik.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker