Kloakprojekt sættes i gang i juli
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Stort fireårigt kloakprojekt på Lolland til 37 millioner går i gang i juli.
Hvis alt går efter planen, sætter de første gravemaskiner skovlen i jorden i Langø omkring 1. juli. Gravearbejdet er et led i Lolland Forsynings modernisering af kloaknettet i det åbne land. Formålet er at adskille spildevand og overfladevand.
- Vi forventer, at kloakeringen af området, der omfatter Langø, Sjunkeby og til Næsby Strand, vil koste omkring 37 millioner kroner, derfor skal det i EU-udbud, forklarer ingeniør i Lolland Forsyning, Thomas Kjær.
For de mange millioner får man blandt andet omkring 29 kilometer rørledninger, der skal lede spildevandet via Næsby Strand til et kommende rensningsanlæg ved Maglehøj Strand.
For grundejerne i det åbne land, der ikke allerede er tilsluttet de offentlige kloakker, betyder kloakeringsarbejdet en tilslutningsafgift på omkring 37.000 kroner pr. husstand. Dertil kommer udgiften til spildevandsledninger, hvor spildevand og regnvand ikke er adskilt.
- Vi vil informere grundejerne i god tid, før arbejdet begynder, både i form af skriftligt materiale og på informationsmøder, siger Thomas Kjær.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned