Kludder med vindmøllepenge

Arkivfoto fra Hestehoved. Foto: Anders Knudsen

Campingplads må alligevel ikke få vindmøllepenge til minigolfbane. Kun foreninger kan få tilskud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Glæden var stor, da ejeren af Nakskov Fjord Camping, Thomas Fugl, i maj fik beskeden om, at han af Lolland Kommunes økonomiudvalg var udvalgt til at få del i de såkaldte vindmøllepenge ( fra Grøn Ordning red.).

De 300.000 kroner skulle bruges på at etablere en offentlig minigolfbane ved campingpladsen på Hestehoved. Tegninger og plan var klar, så minigolfbanen ville åbne nu her i foråret 2017.

Men i august fik campingpladsen et nyt og nedslående svar. Midlerne fra Grøn Ordning må ikke bevilges til private virksomheder, som campingpladsen er. Kun foreninger kan få del i ordningen.

Sejlklub overtager projekt
Efter flere måneders tovtrækkeri igennem det bureaukratiske system har foreningen Nakskov Sejlklub ved årsskiftet derfor valgt at overtage minigolfprojektet og har sendt en ny Grøn Ordning-ansøgning af sted.
Det fortæller formanden for sejlklubben, Asger Knudsen, som også er daglig leder af Nakskov Fjord Camping.

Det står ellers tydeligt i Grøn Ordning-vejledningen, at “...kommunalbestyrelsen kan endvidere søge om tilskud på vegne af almene og ideelle foreninger”.

Så hvorfor har kommunen ikke underrettet de private virksomheder, inden de brugte tid på at ansøge?
- Den her Grøn Ordning var jo lidt ny for os, siger viceborgmester og næstformand for økonomiudvalget Henrik Høegh (V).
- Det vil vi også gøre lidt mere ud af fremadrettet, lover han.


Læs mere om kludderet, som har betydet, at flere private virksomheder har modtaget samme kedelige svar i torsdagens Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC


Klik her for at læse via en mobil enhed