Knuthenborg refunderer billetter efter kø-kaos
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Gæsterne er strømmet til Knuthenborg i en grad, så flere dage i sidste uge gav lange køer. Nu har safariparken taget konsekvensen.
Knuthenborg Safaripark kom for alvor i flere regionale og landsdækkende medier søgelys i sidste uge - ikke så meget på grund af elefanterne eller andre dyr eller attraktioner, men på grund af mennesker og biler..
Der var nemlig så mange gæster, som ville ind i parken, at trafikken var tæt på at bryde sammen, og flere besøgende klagede efterfølgende både til Knuthenborg og medierne over at have haft en dårlig oplevelse på grund af de lange bilkøer.
Det har Knuthenborg nu taget konsekvensen af, og i weekenden meddelte safariparken på sin facebookside, at man nu har evalueret højsæsonens første uge og er kommet frem til, at tirsdag 7. og torsdag 9. juli "ikke lever op til de oplevelser, der er Knuthenborg Safaripark værdig", som man skriver.
- Hvis du besøgte os den 7. eller 9. juli, kan du sende en mail med dine dagsbilletter vedhæftet til refusion@knuthenborg.dk, hvorefter vi refunderer dem. Vi forventer mange mails, så vi håber på jeres tålmodighed, skriver Knuthenborg i facebook-opslaget.
Du kan finde opslaget HER.
Knuthenborg er derudover også begyndt at lave løbende opdateringer om trafiksituationen på deres facebookside for at undgå lignende situationer.
Desuden har man indsat guider og lavet ekstra opmarchbane ved indkørslen via Maglemerporten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned