Knuthenlund-varer kommer til salg igen
Susanne Hovmand-Simonsen er slet ikke slukket som ildsjæl. Hun skal nu sælge biodynamiske grøntsager i Helsehuset i Nakskov.
Susanne Hovmand-Simonen er stadig en biodynamisk ildsjæl.
Fra på mandag er der atter varer fra Knuthenlund på hylderne. Susanne Hovmand-Simonsen er efter salget af det midtlollandske gods, trods rygterne om det modsatte, ganske meget i live og brænder stadig for det biodynamiske landbrug.
- Vi har stadig nogle få hektar, og på syv af dem dyrker vi biodynamiske grøntsager.
Det er disse grøntsager, der fra på mandag kommer til salg i Helsehuset i Nakskov. Der er tale om kartofler, rødløg og almindelige løg i første omgang, og så kommer der både græskar, bønner, grønkål, rødkål og meget andet, så snart det er klar.
Familien bor stadig i Knuthenlunds hovedbygning, og Susanne Hovmand-Simonsen forsikrer, at hun på ingen måde er slået ud af den megen virak ved salget af godset.
Tværtimod er hun stadig dybt engageret i økologi og biodynamisk landbrug. Sammen med Knuthenlunds gartner har hun dyrket de nye grøntsager, som ifølge hende har den fordel, at de ikke så hurtigt dør i tørken.
- Vi har ikke vandet siden starten, og det hele står så friskt og grønt, siger Susanne Hovmand-Simonsen, der glæder sig til igen at præsentere kvalitetsfødevarer.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker