SØRUP: Absalon Division er på vej til Falster. Og i dag, søndag, slår den store styrke lejr bag Ovstrup Skov på Midtfalster.
Der er ikke tale om den krigeriske middelalderbiskop og hans hær, som kommer for at slås mod venderne. Tværtimod er det 630 små og store spejdere fra København, som i en uge er på lejr på det lokale spejdercenter.
Planlagt i to år
- Det er den største lejr på Lolland-Falster i år, fortæller Martin Steenstrup, som er formand for Ovstrup Spejdercenter.
Arbejdet med at planlægge lejren og dens mange aktiviteter har stået på i to år. Men det er nu, at det går rigtigt løs.
Annonce
Mange opgaver
Torsdag begyndte frivillige så at etablere alt det praktiske, så lejren kan fungere. I første omgang handlede det om at lave strøm til hele lejrpladsen, men der var også mange andre opgaver.
- Vi skal lave toiletter og bad, stille en stor køleskabscontainer op og rejse telte til fællesaktiviteter, forklarer Martin Steenstrup.
Desuden skal det store lejrområde mærkes op, så hver gruppe får sin egen lejr. Der er plads nok, for ved hjælp af en fond har centret kunnet udvide sit areal til det dobbelte.
De frivillige havde masser af værktøj og andet grej med til at etablere lejren. Foto: Bjarne ArildsenBjarne Arildsen
50 frivillige
Cirka 50 frivillige har meldt sig til at oprette lejren.
- De 13 af dem er her fra spejdercentret, mens de øvrige er fra København, siger Martin Steenstrup.
Og det var især lørdag, de fik rigtigt travlt, for Absalon kommer søndag.
Spejdere på skovtur
De 630 spejdere, der er i alderen 6 til 90 år, ankommer i busser, der sætter dem af på en parkeringsplads i skoven.
Annonce
- Herfra skal de gå gennem skoven hen til lejren. Det er ikke noget, som er prøvet før, forklarer Martin Steenstrup.
Årets største lejr på Lolland-Falster.
Martin Steenstrup, formand for spejdercenter
På den måde slipper man for meget trafik ved centret, som ligger for enden af en meget lang markvej.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned