Købmænd håber på flere afgiftslettelser
Foto: Jens Dresling. Polfoto
POLFOTO/Jens Dresling
Specielt slik kan det stadig betale sig at købe i vores nabolande.
3,5 milliarder kroner. Så meget handlede danskerne dagligvarer for i 2017 syd for grænsen. Det er et fald i forhold til tidligere år, oplyser De Samvirkende Købmænd.
Vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd ser positivt på udviklingen:
- Det er entydigt til skade for dansk økonomi, når danskere handler i udlandet. Som samfund mister vi arbejdspladser, og statskassen mister både afgifter og moms. Derfor er det meget glædeligt, at de officielle tal nu peger på et fald i grænsehandelen, siger han.
De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at regeringen i samarbejde med minimum Dansk Folkeparti sænker en række afgifter på dagligvarer, så det bliver billigere at handle i danske butikker.
- Lavere afgifter virker. Det vil mindske grænsehandlen, understøtte butikslivet i især landdistrikterne og gøre det billigere at være dansk forbruger. Det behøver slet ikke være dyrt for statskassen, siger Claus Bøgelund Nielsen.
Han henviser til en rapport fra det såkaldte Saneringsudvalg, hvor embedsmænd fra Skatteministeriet sidste år konkluderede, at afgifterne på flere grænsehandelsfølsomme varer er højere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt.
Skatteministeriet fremhævede i analysen, at det vil være skattefagligt velbegrundet at reducere afgifterne på chokolade og slik, spiritus og vin.
- Især chokoladeafgiften er et stort problem. Den er årsag til grænsehandel med slik ved både den tyske og den svenske grænse. Desuden handler dele af kiosksektoren slik og chokolade fra udlandet uden at betale danske afgifter, siger Claus Bøgelund Nielsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker