Kommer med klar opfordring: Hold jer væk på disse tidspunkter
Vejdirektoratet kommer med opfordring til trafikanter. Arkivfoto: Claus HansenClaus Hansen
I weekenden vil tusindvis af danskere drage hjemad efter sommerferierejsen. Det giver trængsel på vejene på Sydhavsøerne - derfor kommer Vejdirektoratet med klar opfordring.
Og hvad end den har stået på kør selv-ferie til sydens sol, besøg hos familien i det jyske eller noget helt tredje for dit vedkommende, vil der utvivlsomt være tusinder og atter tusinder, der tilbringer mange timer af weekenden bag rattet.
Vejdirektoratet varsler, at vejene i denne weekend og den næste i stor grad vil være præget af hjemrejsetrafik. Derfor kommer man med en opfordring til folk, der skal en tur ud i det blå.
Undgå disse tidspunkter
Netop fra syd mod nord vil der højest sandsynligt opstå tæt trafik.
Annonce
Her nævner Vejdirektoratet i en pressemeddelelse, at trafikken fra færgehavnene på Lolland og Falster er i risiko for tæt trafik - ruterne E47 fra Rødby og E55 fra Gedser. Især stykket fra Gedser til Nykøbing på Gedser Landevej fremhæves.
Gode råd til turen
Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.
Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation før køreturen på trafikinfo.dk
Hold god afstand til den forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser for eksempel ved vejarbejder.
Hav mad og drikkevarer i bilen.
Lyt til P4 Trafik under din køretur.
Kilde: Vejdirektoratet
Derfor opfordres det at undgå disse strækninger i dag, lørdag, i tidsrummet fra klokken 11 til 14. Her er der stor risiko for kødannelse og forlænget rejsetid. Det samme gælder den efterfølgende lørdag, 10. august.
Om søndagen melder Vejdirektoratet, at der fra klokken 12 til 16 bliver "tæt trafik og risiko for mindre kødannelser."
Af andre steder i landet nævnes strækningerne E20 Vestmotorvejen, E20 Fynske Motorvej og E45 Østjyske Motorvej/Sønderjyske Motorvej fra den dansk-tyske grænse til Aarhus som de mest berørte.
Følgende trafik-illustration forklarer budskabet godt. Foto: VejdirektoratetVejdirektoratet
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned