Kommunaldirektør: Vi skal have lavet en kontrolleret nedlukning
Foto: Per Houby, arkivfoto
Per Houby, arkivfoto
Kriseberedskabet i Lolland Kommune træder i dag sammen klokken otte for at planlægge og organisere langsom nedlukning frem til mandag.
Direktion, sektorchefer og borgmester Holger Schou Rasmussen (S) holder i dag møde fra klokken otte for at iværksætte den nedlukning, som statsminister Mette Frederiksen i går meldte skal ske fra i morgen fredag.
- Vi starter lige med at tænke os om, siger kommunaldirektør i Lolland Kommune Thomas Knudsen på en telefon fra morgenstunden og uddyber:
- Det er vigtigt, at vi får sendt de rigtige hjem og beholdt de rigtige på arbejde, og at det sker i den rigtige rækkefølge. Vi skal have lavet en kontrolleret nedlukning.
Han påpeger, at der dernæst venter en stor opgave med at få kommunikeret kommunens planer ud til kommunens 3.500 medarbejdere.
De skal i første omgang møde på arbejde her til morgen, fastslår han.
- Vi skal have lavet en kontrolleret nedlukning, så vi kan sørge for at vores del af landet fungerer. Det er vores opgave, siger Thomas Knudsen.
- Jeg kan kun sekundere, hvad ministrene sagde i går: Det handler om at afbøde og reagere, så vi kan opretholde roen, og sundhedsvæsenet kan løse sin opgave.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker