Kommune flager for Ukraine
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Guldborgsund Kommune har hejst det ukrainske flag side om side med kommunens egne ved rådhuset i Nykøbing.
Der er flere måder at vise sin støtte til Ukraine på, og det er der mange, som gør i disse dage.
Nu er Guldborgund Kommune også gået med og har mandag hejst det ukrainske flag ved rådhuset på Parkvej i Nykøbing.
Kommunen skriver i den forbindelse på sin facebookside blandt andet:
- Vi har et tæt samarbejde med ni ukrainske kommuner om at udvikle velfungerende kommuner, og det er en stor glæde for os at hjælpe et nyt demokrati med at blive klogere på ledelse, organisering og deres samarbejde med borgere, erhvervslivet og andre kommuner.
- Det gode samarbejde er desværre sat i bero på grund af den triste og forfærdelige situation i Ukraine. Vi sender vores dybeste medfølelse til vores samarbejdspartnere og det ukrainske folk.
Borgmester Simon Hansen siger i en kommentar:
- Vi sympatiserer naturligvis også med ukrainerne i denne sag, og i forlængelse af den store demonstration foran den russiske ambassade i København i går har vi valgt at flage i dag for at vise vores sympati med det ukrainske folk og vores samarbejdspartnere i Ukraine.
Kender du til andre lokale Ukraine-sympati-markeringer, så send os gerne et tip, eventuelt med billede, til mailadressen nyhedsdesk@folketidende.dk.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet