Kommune vil slumboliger til livs
Indsats skal forhindre beboelse i uegnede boliger i Guldborgsund Kommune.
Når man bevæger sig rundt i kommunen, kommer man af og til forbi gamle, faldefærdige rønner, som mere ligner ruiner end boliger.
Men i nogle af ejendommene bor der faktisk mennesker. Det vil Guldborgsund Kommune imidlertid forsøge at sætte en stopper for med et projekt, som blev skudt i gang i oktober. Frem for at afvente anmeldelse opsøger kommunen nu af egen drift lejeboliger, som mistænkes for at være sundhedsfarlige og/eller brandfarlige.
Er forholdene for ringe, udstedes der permanent eller midlertidigt forbud mod beboelse, eller udlejeren får besked på at få forholdene bragt i orden. Tilsynene laver boligkoordinator Jacob Pfeffer. Han skønner, at 60 tilsyn siden oktober har ført til 20 tilfælde, hvor kommunen har udstedt permanent eller midlertidigt beboelsesforbud eller krævet boligforhold fikset.
Udstedes der beboelsesforbud, skal kommunen genhuse lejerne, og det er ifølge Jacob Pfeffer sket 15 gange siden oktober.
- Fra byrådets side handler indsatsen om, at vi ikke vil have, at nogen bor i slum, og at vi ikke vil acceptere, at udlejere spekulerer i det, siger Flemming Jantzen (V), formand for teknik- og miljøudvalget, om indsatsen.
Læs mere om sagen i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker