Kommuner kan ikke rive faldefærdige huse ned

Trods flere års indsats for at fjerne grimme og faldefærdige huse fra landsbyerne, så står der stadig mange ejendomme tilbage, der både er sundhedsskadelige og skæmmer lokalområderne. Det skriver DR Sjælland.

Kommunerne har svært ved at få fat på husene og få gang i nedrivningsprocessen, da der ofte er høj gæld i mange af de forfaldne ejendomme. Det er et særligt stort problem i Lolland Kommune, fortæller Rie Christiansen, der er teamleder for byggeri og ejendomme i kommunen:

- Hvis det er en tendens, der bliver ved, vil vi opleve at flere ejendomme henligger som forfaldende, på trods af, at vi gerne vil have fat i dem. De er ofte nedslidte og i en forfatning, hvor de ikke er egnet til bolig, siger hun til DR Sjælland.

Lolland Kommune har fået tildelt 12,3 millioner kroner ekstra til at rive faldefærdige huse ned, men det er svært at finde egnede boliger.

I over halvdelen af tilfældene har kommunen ikke råd til at betale den pris, som kreditorerne vil have for huset. Der kan være tinglyst gæld for flere 100.000 kroner i en ejendom, og det overstiger langt kommunens maks pris for nedrivning på omkring 20.000 kroner.

Andre gange kommer de nedrivningsegnede huse aldrig på tvangsaktion, så kommunen kan købe ejendommene for at rive dem ned. Det er en voksende tendens i alle yderområder, at huse ikke kommer på tvangsaktion. Det siger sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen:

- Lolland er nok det værst ramte område, men mange steder i det sydlige Jylland, i Nordjylland og i mange steder i Syd- og Vestsjællands landsdel er der problemer af denne karakter.

Ofte begæres et hus ikke på tvangsaktion, fordi man vurderer, at man ikke kan få dækket omkostningerne ved selve tvangsaktionen. Ellers håber man på, at familierne vil komme på fode på et senere tidspunkt og betale gælden af, siger Curt Liliegreen.

Det er problematisk, hvis familierne bliver boende i dårligt vedligeholdte ejendomme, siger han:
- Det jager køber væk, det presser priserne på de andre ejendomme i området ned, og det forhindrer, at der kommer et opsving i området. Det er også med til at fastholde familier i en ejendom, som måske vil have bedre af at starte på en frisk et andet sted.

I følge et af de største realkreditinstitutter, BRFkredit, handler om at finde et kompromis med kommunen om en pris på ejendommen, hvor kreditforeningen kan minimere mest muligt af deres tab, siger boligøkonom Mikkel Høegh:

- Vi har pant i ejendommen. Problemet er at nedrivningspuljerne ofte ikke er særligt store, så vi skal finde en løsning, som er god for begge parter, siger han til DR Sjælland.

Han understreger at BRFkredit er proaktive i forhold til at finde ejendomme i kommunerne, der kan betale sig at rive ned.

Socialdemokraterne vil ved vækstforhandlingerne senere på året foreslå at forhøje den såkaldte nedrivningspulje, så den bliver på i alt 100 millioner kroner pr. år i de kommende fire år.
Det vil - ifølge socialdemokraten Kaare Dybvad, som er valgt her i den sjællandske storkreds - koste i alt 176 millioner kroner.

Den idé har Venstres landdistriktsordfører Thomas Danielsen ikke meget fidus til:
- Det er ren symbolpolitik, der ikke afhjælper problemerne i landdistrikterne. Det er de mere grundlæggende problemer, vi skal tage hånd om. Og det er altså at fjerne alle de barrierer, vi politisk har sat op, siger Thomas Danielsen og henviser til de lempelser af Planloven, som Venstre har foreslået.