Konfiskerede stor mængde ulovlige garn
Foto: Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen fandt i weekenden seks kilometer ulovlige torskegarn mellem Lolland og Langeland.
Efter Fiskeristyrelsen havde modtaget en anmeldelse om ulovlige fiskegarn i dybvandsruten i Langelandsbæltet ud for Langø, har styrelsen fra kontrolskibet Havternen i weekenden bjærget seks kilometer ulovlige garn to steder i dybvandsruten i Langelandsbæltet ud for Albuen.
- Det er en usædvanlig stor konfiskering af ulovlige garn, der var sat ud for at fange torsken i dens gydeperiode. På de to anmeldte positioner lå plastdunke uden ejer-identifikation, og herunder, på mellem 30 og 45 meters dybde, stod de ulovlige garn, fortæller 1. skibsfører på Havternen Jesper Herning Karlsen.
I alt konfiskerede Fiskeristyrelsen 66 garn til en anslået værdi af 60.000 kroner. Garnene blev efterfølgende sejlet til Korsør.
Torskekvoterne har de seneste år været reduceret markant i Østersøen på baggrund af anbefaling fra den biologiske rådgivning. Denne anbefaling har blandt andet ført til, at der er stop for fiskeri efter torsk i vestlige Østersø i februar og marts, der er gydemåneder for torsken. Det er afgørende for torskebestanden fremover, at gydeperioden kan foregå uforstyrret, oplyser. Men nogle fiskere vælger altså at bryde reglerne, som i dette tilfælde, skriver Fiskeristyrelsen.
Mindre både på under 12 meter i længde må dog gerne fiske efter torsk på op til 20 meter vand, da torsken hovedsagelig gyder på større dybder.
Ulovligt fiskeri kan meldes på www.fiskeristyrelsen.dk eller til døgnvagten på 72 18 56 09.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde