KONG CHARLES SÆLGER MORS HESTE
Dronning Elizabeth var rigtig glad for heste. Både væddeløbsheste og mere almindelige heste som "Balmoral Fern", en 14-årig pony, som hun rider på her. Billedet er fra maj 2020. Dronningen døde 8. september i år. Arkivfoto: Steve Parsons/Ritzau Scanpix
Steve Parsons/Ritzau Scanpix
Den britiske monark har arvet sin mors stald.
Kong Charles sætter 14 af sin afdøde mors væddeløbsheste til salg.
Det skriver BBC.
Den britiske monark, der blev konge efter sin mor dronning Elizabeths død den 8. september, har arvet sin mors stald.
Hun var meget glad for heste. Red meget, opdrættede væddeløbsheste og gik til hestevæddeløb.
Hestene sælges af auktionshuset Tattersall i Newmarket i England. Byen er kendt som et globalt centrum for handel med og opdræt af væddeløbsheste.
Jimmy George, talsmand for auktionshuset, opfordrer folk til at slå koldt vand i blodet. Kongen sælger ikke sin mors stald. Han sælger blot nogle heste.
- Man kan ikke beholde dem alle. Hans Majestæt gør blot, hvad ejere gør, siger talsmanden.
Dronning Elizabeth arvede stalden Royal Stud, der har produceret mange vindere af væddeløb i årenes løb, af sin far, kong George VI.
Stalden ligger på Sandringham-godset.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde